Hoppeolden
Området har været beboet siden stenalderen. Man har fundet en del stenredskaber på markerne omkring Glostrupsøen.
En stenøkse og en hulmejsel fundet i Hoppeolden. Øksen er fundet på matr. nr 13, og hulmejselen er fundet på matr. nr. 19.
På Glostrupvej på nordsiden af Glostrupsøen ligger denne gravhøj.
Navnet Hoppeolden stammer fra to gamle danske ord:
"Hop" der betyder "lavning, hulning"
"oll" (samme betydning som "wal, wol") der har betydningen "udmark der ligger til græsning"
Hoppeolden = lavning til græsning (overdrev).
Skjoldenæsholm
Slotsbanken ved Valsølillesø er resterne af det ældste Skjoldenæsholm. Befæstningen er antageligt opført som kongeborg omkring 1300. I begyndelsen af 1300-tallet blev borgen, ligesom mange andre danske borge, givet i pant til de holstenske 
grever for at skaffe penge til at føre krig for.
Valademar Atterdag erobrede borgen tilbage i 1348 efter lang tids belejring. Borgen er revet ned engang efter 1567.
Borgen har ligget på et lille næs i Valsølillesø. Mod nord her den været omgivet af lave, fugtige engområder. Borgholmen er, for at forbedre forsvarsmulighederne, opdelt i to ovale banker, adskilt af en grav. Borgbankerne er omgivet af en fælles ydervold og grav.
Man ved ikke hvordan bygningerne har set ud , men borgbankernes størrelse tyder på, at de kun har slotsherrens bolig og de bygninger, der var knyttet til hans husholdning.
I middelalderen var det almindeligt, at de forskellige huslige opgaver foregik i hver deres, dertil indrettede hus, f.eks. i bryggerset, stegerset eller i bagerset. Munkesten i overfladen af borgbankerne er formodenlig rester at de nedrevne bygninger.
Middelalderens borge var selvforsynende småsamfund. Til borgen hørte der derfor også avlsbygninger. På det gamle Skjoldenæs har der næppe været plads til avlsbygninger på slotsbankerne. I stedet har man formodenligt bygget en ladegård inde på land, hvor man også har været tættere på de marker, man skulle dyrke.
Borgens eneste forbindelse til land var en vejdæmning, der fører ind til nogle små holme. Her fortsætter den i Kong Valdemars Vej, et af vore mest imponerende middelalderlige vejanlæg. Valdemarsvejen har stået i forbindelse med en middelalderlig hovedvej over Valsølille til Haraldsted.
I 1662 blev godset overdraget til Henrik Müller, der lod opføre en ny hovedbygning 1,5 km nord for den gamle. Den nuværende klassicistiske hovedbygning er opført i 1766 af Anna Joachimine Ahlefeldt, sidefløjen i vest ca. 1780, mens østfløjen fra 1803 er sammenbygget med en rest af Müllers bindingsværksbygning. Den smukke "Grevindefløj" er resterne af den hovedbygning Henrik Müller byggede.
Hovedbygningen er i dag indrettet til hotel og konferencecenter.
Skjoldenæsholm 1859 Skjoldenæsholm 2006
Valsølille kirke
Valsølille kirke, der er hvidkalket og dækket med vingetegl, ligger på et terræn, der falder ned mod Valsølillesø. Bygningen består af romansk skib og kor med apsis. Våbenhus og tårn er sengotisk.
Den romanske del af kirken er opført af frådsten, kridt og små kampesten.
Koret fik indbygget krydshvælv i sengotisk tid, og på samme tid blev våbenhuset og vesttårnet bygget. Til de to tilbygninger er der anvendt munkesten.
Altertavlen, der er fra begyndelsen af 1700tallet, har korintiske pilastre og våben for F.A. greve Danneskiold-Laurvig og Ulrikke Eleonore Reventlow. I storfeltet er der indsat et maleri ”Kristi dåb” signeret P. Raadsig 1863.
Kirkens alterbibel er Christian 4.s Bibel (1633) i fornyet læderbind med sølvbeslag fra 1637. I 1763 blev bibelen skænket til kirken af enkegrevinde Anna Joachimina Danneskiold-Laurvig.
Prædikestolen fra 1579 er et smukt snedkerarbejde i Ung-renæssance.
Den romanske granitfont er af Roskilde-type, og det glatte fad er fra slutningen af 1600tallet.
De to klokker er fra 1639 0g 1649.
Kirkegængere efter gudstjeneste 1800tallet Friluftgudstjeneste ved Skjoldenæsholm 2008
Maleri Peter Raadsig med sognepræst Lars Storm Kristensen